Det danske U15-mesterskab blev i weekenden afgjort efter et fremragende arrangement i Herning, hvor den direkte finale mellem Rødovre og Herning trak hele 335 tilskuere, der skabte en blændende atmosfære i det midtjyske.

De to hold havde begge maksimumpoint 12 inden den sidste match, og det blev de sjællandske mestre, der løb med guldet. Rødovre vandt den afgørende med 2-0 og kunne dermed jublende løfte pokalen.

Bronzemedaljerne gik til Gentofte, der var godt med i turneringen og faktisk førte 2-0 over Rødovre i en af kampene lørdag, som Rødovre endte med at vinde 3-2.

Bedste målmand i turneringen blev Hernings Thor Baden, mens Gustav Lund Jensen fra Rødovre blev bedste back i turneringen. Marcus Almquist blev både topscorer med 13 point i fem kampe og blev kåret som bedste angriber i turneringen.