DIU’s ERNÆRINGSPOLITIK

Udarbejdet af DIU’s Sportsafdeling juni 2020

Introduktion

Formålet med Danmarks Ishockey Unions (DIU) ernæringspolitik er at gøre rede for forbundets overordnede holdninger og tilgange til spørgsmål vedrørende kost, kropsvægt og kropskomposition, brugen af kosttilskud samt forebyggelse og eventuelt håndtering af spiseforstyrrelser.

Ernæringspolitikken fungerer som ét af flere redskaber, der skal sikre, at udøverne kan spille ishockey på en sundhedsmæssig og socialt forsvarlig måde. Samtidig skal politikken understøtte DIU’s mulighed for og ambition om at guide og vejlede udøverne på en måde, så flest muligt har mulighed for at udnytte deres potentiale til fulde.

Alle situationer i en ishockeykamp er påvirket af spillerens tekniske kunnen og spillerens fysiske kunnen. For at disse to egenskaber udvikles og anvendes optimalt er kosten essentielt. Målsætningen er derfor at kunne vejlede vores spillere, så de opnår en forståelse af, hvor stor en rolle kosten spiller i forhold til deres præstation og deres udvikling.

Vi må imidlertid også forholde os til, at ishockey er en sport, hvor der ikke er mange spillere på hver årgang og man derfor konkurrere med de bedste i sin årgang hvert år. Sammenligning med andre ishockeyspillere og de verserende kropsidealer kan føre til restriktiv kostindtagelse eller ligefrem spiseforstyrrelser, hvilket i sagens natur er hindrende for præstationsevnen og i øvrigt yderst problematisk for spillerens fysiske og psykiske helbred.

På baggrund af ovenstående er det afgørende at vi som forbund agerer på en etisk forsvarlig, afbalanceret og gennemtænkt måde, når vi vejleder spillerne vedrørende deres kropsvægt og kropskomposition – både i vores daglige sportslige arbejde og i eventuelle sager, hvor spillere på trods af vores forebyggende indsats alligevel måtte udvikle en spiseforstyrrelse.

Det er essentielt, at DIU’s trænere er fortalere og garanter for udviklingen af en positiv kropsopfattelse i ishockeymiljøet, således forstået at der arbejdes med et formålstjenligt og proportionalt fokus på spillerens kropsvægt og kropskomposition, hvilket igen betyder, at det er trænernes opgave at kommunikere et positivt budskab om kost, kropsvægt og kropskomposition.

Nærværende politik vedrørende kost, kropsvægt og kropskomposition tager udgangspunkt i Team Danmarks og Danmarks Idrætsforbunds anbefalinger og retningslinjer på området, og politikken er udarbejdet i samarbejde og dialog med Team Danmarks fagpersonale.

Mål med og anvendelse af ernæringspolitikken

  • At kommunikere DIU’s generelle holdninger til emner, som relaterer til ernæringsområdet
  • At udbrede kendskabet til DIU’s holdninger til hensigtsmæssig kost- og væskeindtagelse herunder holdninger til kostens, kropsvægtens og kropskompositionens betydning for udbyttet af træningen og dermed præstations- og konkurrenceevnen
  • At kommunikere DIU’s holdning til, hvad sund og alsidig kost betyder for et godt helbred på både kort og langt sigt
  • At synliggøre DIU’s holdninger til brugen af kosttilskud
  • At skabe grundlaget for at trænere, ledere og forældre er opmærksomme på tendenser til og tidlige tegn på udvikling af spiseforstyrrelser blandt spillerne
  • At redegøre for DIU’s politik vedrørende håndtering af eventuelle spiseforstyrrelser

Politik og holdninger

  • Det er vigtigt, at landstrænere, trænere, klubledere, forældre og andre støttepersoner omkring spilleren er opmærksomme på og også kommunikerer, at vægt og kropskomposition kun er ét af mange parametre, der har indflydelse på spillerens udvikling.
  • Det er essentielt, at trænere og andre fagpersoner, der står i relation til spilleren, er fortalere for udviklingen af en positiv kropsopfattelse og en sund og hensigtsmæssig ernæringskultur i træningsmiljøet. En kultur, hvor det understreges, at spillerne grundlæggende først og fremmest skal fokusere på og indse kvaliteten i at indtage en sund og varieret kost.
  • Ishockey kræver en betragtelig træningsmængde, både på is og uden for isen. Det er derfor afgørende, at mængden af og indholdet i kosten er tilpasset omfanget af træningen, ligesom det er vigtigt, at betydningen af restitutionsmåltider efter moderate og hårde træningspas italesættes af trænere, ledere og andre, der omgiver spillerne i en vejledende funktion.
  • Hvis det skønnes formålstjenligt og nødvendigt, at den optimale kropssammensætning for en ishockeyspiller på et af DIU’s landshold defineres og formuleres, er det vigtigt, at dette sker i samarbejde og samråd med Team Danmark, hvor en eller flere af følgende fagpersoner er relevante: Ernæringsfysiolog, sportsfysiolog, sportspsykologisk konsulent og/eller læge.
  • Det er DIU’s holdning, at indsatser med henblik på optimering eller monitorering af spillerens kropsvægt og/eller kropskomposition altid skal udføres af fagpersoner og i egnede lokaliteter. Det er således en absolut forudsætning, at vejninger og målinger foregår diskret, hvilket vil sige, at spilleren er alene eller sammen med én fagperson (og ingen andre), når målingerne foretages. Dette fordi data opfattes og håndteres som strengt fortrolige. Data deles efterfølgende udelukkende med den eller de relevante træner(e).
  • DIU finder det væsentligt, at der i forbindelse med formulering af målsætninger vedrørende en spillers kropsvægt og kropskomposition, og også i forbindelse med evalueringer, altid involveres en relevant fagperson. Typisk en ernæringsfysiolog.
  • Det er DIU’s holdning, at daglige målinger af kropsvægt og kropskomposition ikke er hensigtsmæssige. Undtagen i tilfælde hvor formålet med daglige målinger i en afgrænset periode er at afdække potentielle væsketab i forbindelse med træning under varme forhold eller tilsvarende.
  • Det er DIU’s holdning, at målrettet, systematisk optimering af kropsvægt og kropskomposition ikke bør påbegyndes til og med U18-niveauet. Hvilket f.eks. vil sige, at vi ikke arbejder med ugentlige målinger. Omvendt accepterer vi enkeltstående målinger af kropsvægt og kropskomposition for U18-spillere, hvis hensigten er positiv. F.eks. i tilfælde, hvor formålet er at sikre tilstrækkelig energiindtagelse eller en passende tilvækst i muskelmasse.

Hvis bestemmelse af kropsvægt og måling af kropskomposition vurderes relevant, er det vigtigt altid at overveje og kommunikere følgende til udøveren:

  • Hvorfor er bestemmelse af kropsvægt og/eller kropskomposition relevant, og hvordan bliver data behandlet?
  • Hvor udføres målingerne? (Det er vigtigt, at målingerne foretages diskret).
  • Hvor ofte skal målingerne foretages?
  • Hvem udfører målingerne?

Kost- og væskeindtagelse

I DIU vil vi sikre, at udøverne samt deres trænere, ledere og forældre er i besiddelse af viden om, hvad hensigtsmæssig kost- og væskeindtagelse vil sige. Fordi vi naturligt har et ønske om at sikre den højst mulige trænings- og konkurrenceevne, samt et lige så stærkt ønske om at sikre spillernes psykiske og fysiske helbred både på kort og på længere sigt.

Ishockey, uanset niveau eller aldersgruppe, kræver stor træningsmængde. Og det betyder, at det er afgørende, at mængden af og indholdet i kosten blandt andet er tilpasset omfanget af træningen, ligesom det er vigtigt at have fokus på betydningen af passende restitutionsmåltider. Derudover er det vigtigt, at spillerne og deres omgivelser forstår betydningen og vigtigheden af, at energiindtagelsen tilpasses energibehovet, særligt i perioder hvor træningen enten øges eller reduceres.

På baggrund af ovenstående, arbejder DIU for at udbrede information og viden om sund og fornuftig kost og væskeindtagelse i forbindelse med træning og konkurrence. Dette gøres via træneruddannelserne, via direkte dialog med spillerne på landsholdene i forbindelse med træningssamlinger, træningslejre og konkurrencer, samt ved at gøre spillerne og deres forældre opmærksomme på relevante kurser.

Med udgangspunkt i ovenstående ønsker er DIU opmærksom på vigtigheden af, at spillerne på landsholdene sikres gode muligheder for at indtage sund og næringsrig kost i forbindelse med landsholdsaktiviteter. Ligesom vi altid er opmærksomme på; at optimere spillernes restitution ved fokus på, og vejledning om gode restitutionsmåltider og væskeindtagelse i forbindelse med konkurrence og træning.

Kosttilskud

  • DIU tager afstand fra enhver form for overflødig indtagelse af kosttilskud, da indtagelsen af kosttilskud ikke må skygge for det faktum, at en sund og varieret kost i de fleste tilfælde er tilstrækkeligt i forhold til at opretholde trænings- og konkurrenceevnen. Dette gælder helt specifikt på samtlige børne- og ungdomsårgange og dermed i det mindste til og med U18.
  • I forlængelse af ovenstående, er det DIU’s klare politik, at spillere til og med U18 ikke må indtage koffein med henblik på optimering af præstationer.
  • Hvad angår spillere tilhørende den absolutte verdenselite, er det DIU’s holdning, at dokumenterede præstationsfremmende kosttilskud kan have relevans. I sammenhænge hvor det således er relevant, anbefales indtagelse af kosttilskud dog kun i forbindelse med individuel vejledning og kontrol af Team Danmarks fagpersonale. Og naturligvis forudsat at kosttilskuddet kan indtages sundhedsmæssigt forsvarligt.
  • Det er magtpåliggende for DIU at pointere, at flere kosttilskud tidligere har vist sig at være kontamineret med stoffer, som er på dopinglisten, hvilket betyder, at indtagelsen af sådanne kosttilskud kan resultere i en positiv dopingprøve. I den forbindelse understreges det, at det til hver en tid er spillernes eget ansvar at undersøge, hvilke kosttilskud der er lovlige at indtage, ligesom DIU opfordrer til, at spillerne udelukkende anvender kosttilskud, som står på følgende lister:

https://www.informed-sport.com/certified-product-brands

http://www.nsf.org/services/by-industry/nutritional-products/certified-for-sport

Forebyggelse og håndtering af spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse kan defineres som en tvangspræget fiksering på kost, krop og kropsvægt. En fiksering, som på kortere eller længere sigt i langt de fleste tilfælde har negative konsekvenser for såvel det fysiske som det psykiske helbred samt for den sociale trivsel generelt. DIU er opmærksom på, at ishockeyen pga. dens maskuline natur og de styrkeprægede test kan medføre at spillerne har et øget fokus på deres kropsideal.

I forlængelse af ovenstående ligger det DIU kraftigt på sinde at arbejde for at sikre, at spillere på landsholdene ikke udvikler spiseforstyrrelser, hvilket kræver en forebyggende indsats.

Den forebyggende indsats er baseret på løbende information og italesættelse fra landstrænernes side samt på relevante eksterne fagpersoners besøg på landsholdssamlinger. Og derudover ved landstrænernes almindelige monitorering af spillere på alle landshold. Det er således DIU’s holdning, at spiseforstyrrelser aldrig må være en nødvendighed i forhold til at konkurrere på højeste niveau.

DIU finder det vigtigt at trænere, ledere og forældre er bekendt med risikofaktorerne i forbindelse med overdrevent fokus på (optimal) vægt og kropskomposition, samt at disse målgrupper er opmærksomme på de tidlige tegn på spiseforstyrrelser. Og derudover er DIU bevidst om, at generelt fokus på optimal kropsvægt og kropskomposition stiller store krav til en forsvarlig og hensigtsmæssig håndtering af målesituationer og vejledning.

Hvis en spiller på trods af DIU’s indsatser alligevel udvikler en spiseforstyrrelse, er det DIU’s holdning, at nedsat træningsbelastning og konkurrencedeltagelse skal overvejes i samråd med relevante fagpersoner. Dette kan foregå i Team Danmark regi, eller via en praktiserende læge som eventuelt henviser til et specialiseret tilbud i psykiatrien. I sådanne tilfælde skal nødvendige tiltag og foranstaltninger besluttes på et individuelt grundlag.

I de tilfælde hvor en landsholdsaktuel spiller måtte have brug for behandling, er det DIU’s anbefaling at gøre brug af en klinisk sportspsykologisk konsulent i Team Danmarks system. Et forløb i det regi planlægges i samarbejde med DIU’s sportschef og Team Danmarks sportsmanager.

Ansvar og samarbejdspartnere

Alle landstrænere i DIU har ansvar for implementeringen af nærværende ernæringspolitik. Det overordnede ansvar for implementeringen er placeret hos DIU’s Sportsafdeling. DIU samarbejder med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund i forhold til både talentudviklings- og elitearbejdet. Dette gælder således også for de temaer, som nærværende politik omhandler.

Nyttige publikationer

”ATK 2.0 – Træning af børn og unge” (Team Danmark)
https://umbraco.teamdanmark.dk/media/1667/atk-20_low.pdf?

”Ernæring” (Danmarks Idrætsforbund)
https://www.dif.dk/da/forening/uddannelse/udgivelser/oevrige/ernaering

”Spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere” (Danmarks Idrætsforbund/Team Danmark)
https://umbraco.teamdanmark.dk/media/1493/04220-spiseforstyrrelser-blandt-sportsudoevere_web.pdf?

”Træn som en atlet” (Team Danmark)
https://traen-som-en-atlet/sportsernaering/kost

”ATK – Den danske stil 2.0”
http://ishockey.dk/ishockeyens-atk-2-0/