En af dansk ishockeys store ildsjæle gik bort i den forgangne uge. Chresten Damgaard – også kaldet CD – måtte bøje sig for en barsk kræftsygdom og dermed mistede jysk ishockey og ikke mindst Herning Ishockey Klub en stor og markant personlighed.

Chresten Damgaard er far til tre ”ishockeydrenge” Jesper, Claus og Chris, hvorfor hans lederkarriere også begyndte som holdleder: Hans ældste søn Jesper Damgaard er den mest kendte som mangeårig landsholdskaptajn og medlem af den internationale ishockeys Hall of Fame. Chresten Damgaard begyndte som holdleder var en leder, der tilgodeså både bredde og elite, og man kunne altid regne med hans indsats, når der var stævner og andre arrangementer i Herning.

Han var handlingens mand, tillidsvækkende, lun og med en fin sans for humor. Han havde altid let til smil og havde en god fornemmelse for, hvad der kunne styrke ishockeyen i DK på både klubplan og på landsplan.

Det skinnede også igennem i hans virke som formand for Jysk Ishockey Union. Det skal heller ikke – overhovedet – glemmes, at Chresten Damgaard, der i sit civile liv varm, har skruet i et utal af herningensiske ishockeybusser og samtidig været chauffør i adskillige år.

I de fleste år var han ligeledes formand for Hernings bushold og nåede at levere en helt igennem uvurderlig indsats for både HIK og Herning Blue Fox. Æret være Chrestens minde.