I en tid, hvor dansk kvindeishockey er stærkere end nogensinde tidligere i historien – hvis man tænker på udviklingen og antallet af nationer – er det værd at mindes de kvindelige pionerer, der banede vejen for nutidens heltinder.
I dag er gamet helt anderledes, skarpt og professionelt end dengang, men derfor er der ingen grund til på nogen måde at underkende den indsats, der blev gjort i kvindernes tidlige æra.
Lige netop dagen i dag er værd at mindes. Det er nemlig præcis 25 år siden, at det danske kvindelandshold version 1.0 sikrede sig bronzemedaljerne ved EM for kvinder og kvalificerede sig til VM.
– Holdet startede stille og roligt op i 1988 med deltagelse i nogle turneringer rundt omkring. Det var en flok superseje piger, der kaldte en skovl for en skovl og en spade for en spade, siger Dorthe Nøhr, DIU’s udviklingskonsulent, der dengang var med som holdleder.
– De ikke var vant til at blive forkælet. På en træningslejr i Aarhus sov spillerne på liggeunderlag i bordtennisrummet i kælderen, men sådan var vilkårene. Det var først i forbindelse med VM i 1992, at kvindelandsholdet fik lov at bo på hotel.
– Vi havde et samlet budget for holdet på 25.000 kroner for hele sæsonen 1990/91, så da vi havde spillet træningskamp mod Norge, lige inden vi skulle af sted, var det bare ind i en bus og så med medbragt morgenmad på Autobahn, husker hun.
EM-turneringen i 1991 blev spillet i Havířov og Frýdek-Místek i Tjekkoslovakiet, og forskellen på holdene afstedkom nogle gevaldige lussinger.
Blandt andet tabte Frankrig med 28-0 til Finland, mens Sverige bankede Storbritannien med 16-0 i Danmarks pulje. Her var svenskerne ganske suveræne og knockoutede også Danmark med 12-1.
Til gengæld vandt de rød-hvide samtlige andre puljekampe. Tyskland (3-2), Tjekkoslovakiet (3-0) og Storbritannien (4-0) var nok for de danske minimalister til at gå videre til en direkte duel om bronzemedaljerne. Modstanderen var Norge, der førte 1-0 frem til ti minutter før tid.
Men så tog danskerne fat. Tine Christoffersen udlignede til 1-1 assisteret af Jette Hinrichs og kort inde i den afgørende overtid slog de rød-hvide til igen: Det var Jannie Madsen, assisteret af Maibritt Svendsen, der gav Danmark den historiske EM-medalje og billetten til VM i Tampere året efter.
– Det var kun vores træner, Dion ”Skipper” Christiansen, der vidste, at vi havde vundet kampen. Han var den eneste, der kendte til Sudden Victory. Alle andre troede, at vi bare skulle spille perioden færdig. Så jublen kom lidt forsinket, griner Dorthe Nøhr.
Derefter spurtede holdet ud i bussen, hamrede tilbage til Frydek, hvor de danske kvinder lige nøjagtig nåede frem til præmieoverrækkelsen. Og så var der ellers fest. Sko og Torps musik blev landsholdets soundtrack.
– Det var holdets musik. Vi sendte billede med autograf til dem, og fik en cd med autografer tilbage. Det var en skøn tid og det glæder mig at se, at flere af spillerne fra dengang har næste generation involveret i ishockeyen, siger Dorthe Nøhr.
Ved VM det efterfølgende år gjorde danskerne det virkelig respektabelt. Kun 1-4 mod Sverige og 0-10 mod de suveræne verdensmestre fra Canada var resultater, der på ingen måde udstillede danskerne. Skuffelsen kom i et nederlag mod Kina, der dengang satsede hårdt på kvindehockeyen, inden det blev en flot sejr over Schweiz i kampen om syvendepladsen.
Bronzemedaljerne kan ingen tage fra de danske kvinder, der havde Katja Moesgaard som kaptajn og selvfølgelig også Line Baun Danielsen – den senere hockeykommentator og sportsvært på TV2 – som en af aktørerne.
Den danske holdopstilling i bronzekampen mod Norge:
Målmænd:
Leila Christensen, Lene Rasmussen
Backs: Sussi S. Hansen, Christina Palsmar, Charlotte Schou-Nielsen, Susan Gregersen, Lisbeth Boldt, Dorthe Schaeffer
Forwards: Jannie Madsen, Susanne Hougaard, Anne Mette Nedergaard, Heidi Olsen, Linda Jensen, Jette Hinrichs, Susan Kreutzfeldt Nielsen, Tine Christoffersen, Katja Moesgaard, Maibrit Svendsen, Line Baun Danielsen, Julie B. Hansen
