Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole og Vojens Ishockeyklub (VIK) indleder fra skoleåret 2016/17 et helt nyt og unikt samarbejde. Efterskolen i Vojens tilbyder fra august Danmarks eneste ishockeylinje i samarbejde med VIK.
Forstander Tommy Mikkelsen er rigtig glad for, at efterskolen nu har fået endnu et tilbud i de fantastiske rammer i SE-Arena i Vojens.
– For et par år siden startede vi Danmarks eneste kunstskøjtelinje og nu sætter vi altså en helt ny ishockeylinje i søen, udtaler han.
Tanken er at man går på efterskolen, men træner og spiller kampe sammen med klubbens hold, så man bliver medlem af VIK i det skoleår, hvor man er på efterskolen. Herudover lancerer VIK også et helt nyt tiltag, for en del af klubbens hold og efterskolens linje.
Nemlig ”prospekt-træning”, som er en nyt tiltag med individuel og målrettet teknisk træning for de spillere, der ikke i forvejen er en del Haderslev kommunes eliteidrætsordninger. Ud over prospekt-træningen træner man sammen med klubbens hold, samt spiller kampe på lige fod med klubbens øvrige spillere.
Sidst men ikke mindst har man hver fredag formiddag et træningspas, kun for skolens hockeyelever med VIK’s cheftræner. På den måde når man op på ca. 6 træningspas plus kampe.
Tommy Mikkelsen fortsætter:
– Vi er utrolig stolte over, at kunne tilbyde dette spændende projekt, hvor man kan give drenge i alderen 14-16 år i 9. og 10. klasse muligheden for endelig, at kombinere det at gå på efterskole og spille seriøs ishockey. Den nye prospekt-træning bliver ligeledes et meget spændende tiltag, som både vi og klubben forventer os meget af, tilføjer han.
– Ud over ishockeyen får man jo også et efterskoleophold. Så der bliver også plads til en skitur og en linjetur, hvor hockeyspillerne skal ud i Europa og spille hockey i et andet land. Ligeledes får man jo det helt specielle efterskole-fællesskab, med venner, der rækker mange år ud i fremtiden, anderledes oplevelser med det at gå i skole plus at man modnes og styrkes i et trygt miljø. Denne kombination af ishockeyen og efterskolens værdier ser jeg som et aldeles stærkt tilbud til de unge mennesker, slutter Tommy Mikkelsen.
Hvis man er interesseret i at læse mere om Danmarks eneste efterskole ishockeylinje, så kan man se mere på skolens hjemmeside www.vgie.dk eller man er velkommen til at ringe til VGIE på 7454 1129.
Vi starter allerede linjen her til sommer, og har derfor ”kun” afsat 5 pladser til det kommende skoleår. Det bliver flere i fremtiden, men derfor skal man nok ikke vente for længe, hvis man ønsker at komme afsted efter ferien.
Forstander Tommy Mikkelsen træffes på 20241129