Ligesom meget andet i denne tid, er vi blevet nødt til at flytte det årlige Ungdomsmøde. Det er tidligere meldt ud, at det skulle være afholdt d. 30. april 2020 i Odense fra kl. 17-20.00
I første omgang flytter vi det til onsdag d. 13. maj 2020 – samme lokation og samme tidspunkt.
Vi er opmærksomme på, at tingene går hurtigt med den verserende coronavirus, men vi beder alle klubber om at reservere denne dato til Ungdomsmødet.
DIU retter sig selvfølgelig efter myndighedernes anbefalinger og vil udskyde mødet yderligere, hvis det bliver aktuelt.
Klubberne får direkte besked via en invitation i næste uge.