U20-landsholdet kom i menneskehænder i aften mod Canada, hvor det blev til – må vi være ærlige at indrømme – ventet 1-6-nederlag mod overmagten fra ishockeyens moderland.
Mathias Seldrup havde fået chancen fra start, og herningenseren leverede en fremragende præstation. Han tog imod hele 58 skud og reddede 52 pucke. Dermed førte han Thomas Lillies stærke målmandsspil fra kampen mod Schweiz videre.
Alexander Trues 1-0-mål i første periode gav et kortvarigt håb om en dansk overraskelse, og 1-1 efter første periode var i den grad respektabelt. I anden periode blev trykket for tungt og fire canadiske scoringer blev resultatet af det hårde pres. I tredje periode kørte begge hold kampen stille og roligt ud – 18-0 i skud til Canada og en enkelt scoring fortæller om tung dominans hos Danmarks modstander.
Nu venter en fortjent hviledag, hvor netop Canada kan spille Olaf Ellers mandskab i kvartfinalen. Det sker, hvis canadierne som ventet – forhåbentlig – tager alle tre point mod Schweiz. Det vil betyde, at schweizerne ikke længere kan hente Danmark.