Sådan, drenge!
Det danske U20-landshold er i den kommende sæson med i Vancouver, når de 10 bedste nationer tørner sammen igen.
Efter den vilde 5-4-sejr over Hviderusland i den første nedrykningskamp, blev det ENDNU vildere her i aften, hvor kamp to mellem de to ligeværdige hockeynationer endte med en 3-2-sejr til Danmark.
Jonas Røndbjerg scorede det afgørende mål i straffelslagene, hvor Danmark scorede på fire ud af fem forsøg. Klasse!
Efter tre kvartfinaler skulle gutterne denne gang ud i nervepirrende slag mod nedrykning.
Den opgave klarede de også. Dansk hockeyhjerte, når det er størst.