Rødovre SIK sluttede U20-DM med maksimumpoint efter en afsluttede sejr over Vojens IK søndag i Gigantium Isarena, hvor AaB Ishockey havde stablet et flot og gedigent DM-arrangement sammen over alle tre dage.
I søndagens kamp vandt Rødovre 5-3 over sønderjyderne, der ellers bragte sig foran ved Martin Eskildsen. Derefter scorede Rødovre, der allerede før kampen havde sikret sig mesterskabet, tre ubesvarede mål. Frederik Skovby, Andreas Grundtvig og Rasmus Heine blev noteret for målene.
David Madsen skabte spænding om resultatet, inden Rødovre lukkede og slukkede festen og tillige altså drog hjem med maksimumpoint i taskerne. Niclas Malling og William Riise scorede, inden Esben Schmidt scorede for Vojens, så slutresultatet blev en realitet.
I dagens anden kamp sikrede AaB Ishockey DM-sølvet med en 1-0-sejr over Herning, der dermed forblev uden medalje. Nordjydernes enlige mål blev scoret af Christopher Frederiksen.
Rødovre sluttede med ni point, AaB Ishockey med seks point, mens Vojens (to point) tog bronzen.
Wiliam Rømer Riise fra Rødovre blev kåret til bedste forward, Mads Carlsen (Rødovre) blev bedste, mens Jesper Wulff Pedersen, AaB Ishockey, blev bedste målmand med en redningsprocent på flotte 94.65.