Michelle Almquist blev den historiske første danske målscorer ved et Division I-VM for U18-kvinder, da hun 39 sekunder før kampens afslutning reducerede til slutresultat 1-3 for Danmark mod Tyskland.
Danmark kom ud med en helt anden gejst end mod Slovakiet. Spillerne havde haft godt af en hviledag, hvor der blev set video og justeret ind, så alle var helt klar på det arbejde, der skulle laves i forsvaret.
– Vi er under pres, når vi spiller mod de store hold og der kommer mange afslutninger, men så længe, vi holder aftaler og modstanderne kommer på kant, er afslutningerne nemmere for vores målmænd og det bliver sjældent rigtigt farligt, forklarer den ene af de to landstrænere, Bjørn Peters.
– Desværre blev vi mod tyskerne ramt af nu minutters undertal i anden periode, hvor vi spillede godt boxplay, men det koster på den offensive side, da vi bliver nød til at spille med få spillere. Vi holdt stand indtil 29:45, hvor tyskerne scorede i powerplay, siger han,
En start på 3. periode bagud 0-1 var et godt udgangspunkt for Danmark, men et par chancer i begyndelsen af perioden gav desværre ikke bonus og så scorede tyskerne to hurtige mål, inden Michelle Almquist altså slog til.
hvad danskerne kunne håbe på det gav et par gode chancer til Danmark men desværre ingen mål inden Tyskerne scorer to hurtige mål efter 46 minutter og 0-3. I slutningen af kampen kommer målet, på et godt blok i forsvaret får vi skabt en kontra som Michelle Almquist scorede på.
Kampens spiller blev Danmarks nye kaptajn Amalie Andersen og målmand Casandra Repstock-Romme havde også en rigtig flot kamp med 46 redninger og en redningsprocent på 94,20.
I morgen spiller Danmark den tidlige kamp mod Norge klokken 12:30. Nordmændene har tre point efter en 5-0-sejr over Ungarn, men har altså også noteret sig for to klare nederlag mod Slovakiet og Tyskland. Spændende skal det blive, om Danmark kan få lidt mere initiativ end i de foregående kampe.
Lidt at fejre trods nederlaget: Emily Kristoffersen og den danske fysioterapeut Nichala Gordon blev efter kampen fejret for deres 15 og 27 års fødselsdag.