U18-landsholdet spiller snart den afgørende VM-kamp mod Letland, og der er ikke mange bedre måder at udtrykke kampen på, end assisterende træner Bjørn Østergaard gør det som optakt til matchen.
Sidste dag – bedste dag! Som hockeyspiller føler man sig velsignet over at den sidste kamp i sæsonen er en ægte game 7! Det er winner takes it all i dag. Vi har ikke noget at gemme vores kræfter til.
– Alle skal kunne sige til sig selv efter kampen at man gav alt hvad man havde i sig, i hvert eneste skift, hver eneste situation. Man kan sige vi spiller om en fiktiv guldmedalje. Taberen må i B-gruppen, og vinderen får ‘oprykningen’.
– Vi er forberedt ned til mindste detalje, nu drejer det sig udelukkende om indsats. Vi skal og vil betale prisen for at vinde – enhver pris!
Kampen går i gang klokken 18 dansk tid – og vi krydser i den grad fingre for en stærk dansk indsats – og en sejr!