I forhold til gårsdagens 1-0-kamp i Falcons Arena i Ørestaden, var det nærmest en målfest i aften, hvor de danske U18-kvinder gentog sejren.
Denne gang blev det 4-3 efter et stærkt dansk comeback i anden periode.
Madeleine Aalling stod for det danske mål i første periode, hvor Nora Christophersen scorede to gange for Norge.
Aalling fik ligeledes udlignet til 2-2 i anden periode, men nordmændene gav sig ikke, og bragte sig på 3-2.
Sejren kunne de dog ikke slæbe hjem, for danskerne ramte et gyldent minut 38, hvor det blev til to hurtige kasser.
Julie Henriksen udlignede og lige præcis i tiden 38:00 – blot 39 sekunder senere – scorede Hannah Aldous det afgørende 4-3-mål.
Stillingen holdt nemlig kampen ud foran 99 tilskuere i Ørestaden.