Det danske U16-landshold er for øjeblikket i gang i en seksnationersturnering i Salzburg, Østrig. Danskerne – under ledelse af Flemming Green – er i pulje med Italien og Tyskland.
I sin første gruppekamp tirsdag mødte man Italien som blev slået 6-2.
Periodecifrene var (2-1, 4-1, 0-0)
Efter en lige første periode satte det danske hold tryk på i anden som blev vundet med 4-1. Herefter blev sejren kørt hjem med en god og stabil sidste periode.
For Danmark scorede følgende:
Andreas Grundtvig 3
Jonas Røndbjerg 1
Marcus Nissen 1
David Madsen 1
Kampens spiller for Danmark blev Andreas Grundtvig, der som kaptajn gik forrest kampen igennem
En god og stabil indsats af det danske hold, som spiller gruppefinale mod Tyskland torsdag.