Den danske ishockeysæson begynder pr. tradition altid med Metal Development Camp og således også i denne sæson, hvor U16- og U17 og U18-årgangene mødes i Kvik Hockey Arena og skyder sæsonen i gang.
I dag er der lederdag, hvor DIU-trænerne for den kommende sæson mødes til et nogle inspirerende og opbyggende timer frem mod den kommende sæsons landsholds- og talentarbejde, og i morgen går spillerne endelig på isen.
I første omgang er det U16- og U17-årgangene, der går på isen, men U18-spillerne ankommer senere på ugen.
Det er begyndt at sprudle på isen igen, og det sker naturligvis med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forhold til Covid19-situationen. Vi glæder os til at komme i gang igen!