Nedenstående indkaldelse er i dag blevet udsendt på mail til alle klubber:

Kære alle,

Hermed indkaldes I til DIUs ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 18. juni 2016, kl. 10.30, på Scandic Hotel i Odense, Hvidkærvej 25 (frakørsel 52). Indkaldelsen sker jf. det allerede varslede på formandsmøderne samt DIU’s hjemmeside & vedtægter.

Indkaldelsesmappen er medsendt i mailen og bliver udleveret på selve mødet.

Mødet begynder kl. 10.30, og I må regne med, at mødet varer til kl. ca. 14.30. Programmet ser således ud (ca. tidspunkter):

10.30: Repræsentantskabsmøde, 1. del

12.00: Frokost

12:45: Indlæg ved VM2018 selskabet (Enver Hansen & Maja Grimnitz)

13.15: Repræsentantskabsmøde, 2. del

14.30: Mødet slut

Bemærk:     Hver (aktive) medlemsklub har to stemmer på repræsentantskabsmødet, og kun to repræsentanter fra klubben har taleret på Repræsentantskabsmødet. Hvor der er en professionel overbygning (i selskabsform), kan man vælge at medbringe ligaselskabets direktør eller formand som den ene repræsentant for klubben. Det skal fremgå af den fuldmagt, som er vedlagt, hvem der repræsenterer klubben på Repræsentantskabsmødet.     De personer, der stiller op til valg til et af udvalgene, er naturligvis også velkomne på mødet.

I lighed med sidste år og jf. DIU’s love kapitel V §3, udsender DIU alle kandidater til personvalg senest 7 dage før repræsentantskabet (lørdag den 11. juni).

Af hensyn til arrangementet bedes I venligst senest lørdag den 11. juni give mig besked om jeres/jeres klubs deltagelse i Repræsentantskabsmødet.

På gensyn i Odense lørdag den 18. juni – god weekend!

Venlig hilsen / Kind regards

Ulrik Larsen
Direktør