Efter 7 sæsoner med Denis Larsen har Danmarks Ishockey Union besluttet sig for, at det er tid til få friske øjne ind på trænerposten omkring Kvindelandsholdet.
Denis har ført kvinderne fra et lidt tilbagetrukket tilværelse frem til 10. pladsen på verdensranglisten samt meget tæt på både OL kvalifikation og oprykning til Top Division.
“Vi har været tilfredse med det arbejde, der er blevet udført, og denne beslutning er ikke taget på baggrund af placeringen ved det netop overståede VM i Frankrig, men nogle gange er man nødt til at få nye øjne til at kigge på tingene for at tage det sidste skridt”, siger DIUs direktør Ulrik Larsen om beslutningen omkring trænerskiftet.
Denis Larsen vil blive tilbudt en anden position som træner i DIUs organisation.
Som ny landstræner har DIU udpeget Michael Thomsen.
Michael tiltræder jobbet som træner for Kvindelandsholdet d. 1. juni.