Ligesom i øst, er der også blevet holdt Løvehockey-åbningsaften for vestklubberne.
Det skete onsdag aften i Silkeborg, hvor der også var masser af tips, tricks og glade ansigter til mødet, der for alvor skød rekrutterings-sæsonen i gang. De yngste ishockeyspillere er måske de vigtigste overhovedet, og der var fin gejst i Silkeborg i jagten på nye, unge mennesker til verdens bedste sport, fortæller udvekslingskonsulent hos DIU, Christina Benn, der selv var på plads til mødet.
– Samtlige klubber deltog, og Silkeborg SF kom med et glimrende indlæg, der også indeholdt nye ideer til de øvrige klubber, fortæller hun.
– Der var masser af fin erfaringsudveksling, og alle klubber synes klar til sæsonens første “Ishockeyens Dag”, hvor der er fokus på at få nye spillere ind i sporten, siger Christina Benn.
Der er to gange ishockeyens dag i løbet af sæsonen, og den første finder i weekenden 7.-8. september hele landet over, hvor nye spillere altså vil møde klubber og instruktører, der er yderst velforberedte.