Det danske kvindelandshold blev nummer to ved den stærkt besatte Wörthersee Trophy i Østrig, hvor det i puljen blev til en stærk sejr på 2-1 over værterne, mens Schweiz’ B-hold blev besejret ganske sikkert med 5-2 i den anden puljekamp.
Det betød, at Danmark skulle møde Ungarn i finalen, og her blev det til et nederlag på 1-3 i en tæt og hård kamp.
Josephine Asperup scorede et tidligt dansk mål, men kampen vendte og Ungarn scorede sit sidste mål i tom kasse.
Alligevel en meget fin indsats af de danske kvinder, der i den kommende sæson spiller VM på hjemmebane i Esbjerg og Herning, der får besøg af de øvrige otte bedste nationer i verden, heriblandt de olympiske finalister fra USA og Canada.