Herlev og Hvidovre har i de seneste 10 sæsoner fordelt guld og sølv mellem sig i DM-regi for kvinderne.

Det gør de to klubber også i denne sæson, men det holdt lidt hårdere “end normalt” i kvalifikationen i Odense i sidste weekend. De to hold – ikke mindst Herlev – blev presset hårdt af de stærke værter, der fremstod som det bedste vest-hold i mange sæsoner.

Til gengæld slog Herlev Hvidovre efter straffeslag og vandt dermed kvalifikationen og sikrede sig hjemmebane i den kommende finaleserie.

Odense slog både Aalborg, Herning og Silkeborg og sikrede sig bronzemedaljerne.

Finaleserien begynder på onsdag i Hvidovre, mens Herlev har hjemmebane i weekenden – også i eventuelt tredje kamp. De to hold har spillet hele ni gange mod hinanden i sæsonen, og det har stort set været tæt i alle kampe.

En forrygende finaleserie er i vente. Her er kvalifikationstabellen:

TEAM GP P W L T OTW OTL PSSW PSSL GF GA GD PE PIM SF SA SD
1 Herlev 5 14 4 0 0 0 0 1 0 37 1 36 12 24 202 50 152
2 Hvidovre 5 13 4 0 0 0 0 0 1 32 2 30 10 20 195 27 168
3 Odense 5 9 3 2 0 0 0 0 0 21 9 12 12 24 100 100 0
4 Aalborg 5 5 1 3 0 0 0 1 0 9 11 -2 6 12 74 131 -57
5 Silkeborg 5 4 1 3 0 0 0 0 1 11 28 -17 2 4 65 111 -46
6 Herning 5 0 0 5 0 0 0 0 0 1 60 -59 11 22 14 231 -217