Ved det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag i Odense blev Henrik Bach Nielsen genvalgt som formand for Danmarks Ishockey Union.
Henrik Bach Nielsen er nu formand for de kommende fire år.
Der er endnu ikke nedsat en ny bestyrelse, eftersom punktet omkring ny bestyrelse blev udsat til et kommende ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Henrik Bach Nielsen har været formand for Danmarks Ishockey Union siden 2007 og er ligeledes vicepræsident for det internationale forbund, IIHF, ligesom han er med i Champions Hockey Leagues council.