Med et stærkt fokus på både bredde og elite bliver JFM nu det digitale samlingspunkt for dansk ishockey. Fra bredde og lokal forankring til Metal Ligaen og kvindernes bedste division – alt er samlet ét sted, til glæde for fans, forældre, udøvere og klubber i hele landet.
Et naturligt samarbejde – og et stort ansvar
Gennem det nye samarbejde med Danmarks Ishockey Union bliver al amatørishockey i Danmark nu en del af JFM Play. Det betyder, at hele ishockeysporten – i al dens bredde og variation – får en ny fælles platform med høj synlighed, stærk tilgængelighed og en sammenhængskraft, der styrker hele sporten.
Som Danmarks største lokale og regionale mediekoncern med en landsdækkende rækkevidde, giver det god mening for os at tage ansvar for netop denne sport. Det fortjener de mange trofaste fans, engagerede frivillige, ambitiøse talenter og ikke mindst de forældre, der følger med fra skøjtehal til skøjtehal hver eneste uge.
Et fællesskab i fremdrift
Amatørishockeyen er kendetegnet ved stærke klubfællesskaber og stor loyalitet. Det er en sport med stærke værdier og dybe rødder – og netop derfor ser vi et stort potentiale i at samle og synliggøre hele sporten digitalt. På JFM Play bliver det let og bekvemt at følge med i kampe og turneringer – uanset om man hepper på bredde, talent eller seniorholdet i kvindernes bedste række el. Metal Ligaen.
Samtidig giver vi adgang til mere end 4.000 årlige livebegivenheder på tværs af sportsgrene – fra basketball, fodbold og speedway til floorball, håndbold, ishockey og kampsport. Det hele samlet ét sted. Det er sport, der hænger sammen – og det gør vi
også.
Vi gør det, fordi vi tror på sporten
“Som nyhedsmedie ser vi det som en naturlig forlængelse af vores rolle, at vi også bidrager aktivt til udviklingen af dansk sport. Vi kan tilbyde noget, sporten har manglet – synlighed, struktur og opmærksomhed. Det gælder også for ishockeyen, som vi nu hjælper med at give det digitale løft, den fortjener.”
— Jørn Broch, nyhedsdirektør, JFM
”At få samlet al ishockey på så stærk en platform som JFM Play, er et stort løft for dækningen af kvinde og bredde ishockey. Samtidig bliver det let og overskuelig for fans at finde præcis den ishockey man vil se. Vi ved, at netop det vil glæde mange fans og så håber vi naturligvis også at den øgede tilgængelighed vil betyde, at endnu flere ser med. Så det er en god nyhed for alle ishockey fans.”
– Peter Froulund, direktør, Danmarks Ishockey Union
Med dagblade, kundeklubber, podcasts og streaming tilbyder JFM en samlet pakke, som understøtter hele oplevelsen omkring sporten – både før, under og efter kampen. Vi bringer sporten tættere på hverdagen – og danskerne tættere på sporten. Et sted, alt samlet – hele Danmarks ishockeyplatform.
Et samarbejde med ambitioner
Vi er stolte over at kunne præsentere dette samarbejde med Danmarks Ishockey Union.
Det er et samarbejde, der bygger på gensidig respekt, fælles ambitioner og en tro på, at vi sammen kan skabe endnu bedre rammer for både bredden og eliten. Vi ser frem til at løfte sporten i fællesskab – og give hele ishockeyen et solidt, digitalt afsæt for fremtiden.