U15-holdene er i gang med kampene om det jyske og det sjællandske mesterskab.
I det jyske stod finaleserien mellem AaB Ishockey og Vojens IK.
Her var det aalborgenserne, der trak det længste strå i bedst af fem-serien med tre sejre (6-2, 6-1 og 4-0).
Jonas Jakobsen (AaB) blev topscorer i serien med sine seks point.
For øjeblikket kæmper Rødovre og Rungsted om guldet i øst. Rødovre fører 2-1 i serien og de to hold spiller kamp fire i Hørsholm i aften.