Efter to gange 0-2 mod Slovakiet blev det i dag til et nederlag på 0-3 mod Finland, og tre perioder til George Sørensen i det danske mål.
Herningenseren med klubadresse i Almtuna svarede godt for sig, men måtte se sig passeret otte minutter inde i anden periode, da Antti Pihlström scorede til 1-0 for finnerne.
Hjemmeholdet lagde til med yderligere to scoringer i tredje periode, hvor Tomi Sallinen og Mika Pyörälä kom på tavlen for det finske hjemmehold.
3464 tilskuere så kampen, hvor George Sørensen blev kåret til bedste dansker.
Finnerne havde teten i det meste af kampen og vandt skuddene med hele 30-10, så på den konto var sejren ikke ufortjent på nogen måde.