Så kan du helt konkret støtte Løvehockeyen på auktionssiden Odendo.dk, hvor DIU nu aktivt har oprettet en auktion, hvor man kan købe adskillige flotte ting – både med og uden relation til ishockeyen. Blandt meget andet kan du byde på Philip Larsens landsholdstrøje og de penge, der kommer ind, går direkte til Løvehockey, forklarer DIU’s konsulent Jan Jensen.
– Der kommer løbende ting ind på auktionen, og der er et hav af gode ting, som man måske kan være heldig at erhverve sig til en billig penge, forklarer han.
– Vi kan ikke sige konkret, hvad indtægterne ender med at gå til, men det er sikkert og vist, at de går til løvehockeyen, og at ALLE klubber får gavn af den økonomi, vi får ud af det. Så vi håber, at alle ishockeyinteresserede vil tage et kig på auktionen, siger han.
Her kan du se, hvordan du kan støtte Løvehockey via Odendo.dk.