Det danske U16-landshold tog her til aften en rigtig flot skalp og puljesejren ved seksnationers-turneringen i Frederikshavn, der lige nu ruller i det nordjyske.
Tyskland blev besejret med 3-1, og det betyder, at de unge danskere slutter som etter i indledende pulje og dermed møder Norge i semifinalen i morgen. Schweiz og Tyskland gør op om den anden finaleplads.
Danmark slog til to gange i slutningen af første periode. Efter 17 minutter åbnede Hvidovre-spilleren Mathias Hansen scoringen, og blot to minutter slog de rød-hvide til i powerplay. Denne gang med Mathias Hansen som assist til Vojens-spilleren Anders Biel.
Dermed 2-0 efter de første 20 minutter og en perfekt position for de danske unge løver, der holdt føringen helt frem til kampens sidste fase. Fire minutter inde i tredje periode leverede Manuel Alberg den tyske reducering, men foran hele 280 tilskuere lykkedes det for danskerne at holde stand.
Mathias Hansen, assisteret af Aalborg-spilleren Jonathan Brinkman, satte 3-1-scoringen fem minutter før tid, og den holdt hjem.
Stærkt dansk resultat i Frederikshavn, og det skal blive spændende at se, om danskerne kan spille sig i finalen i morgen. Semifinale 19:30 mod Norge.