Seniorlandsholdet klar til 4-nationers-turnering i
Rødovre og Rungsted

 

Det bliver et uhyre stærkt og kompetent dansk landshold, der i dagene 10. og 11. februar træder op i Rødovre og Rungsted for at dyste mod Frankrig i semifinalen (i Rungsted) og herefter Østrig eller Norge (i Rødovre) i en af de traditionelle 4-nationers-turneringer.

Turneringen må betragtes som den første alvorlige forberedelse frem mod VM, der spilles i maj i Finland og Letland, og det betyder, at kampen om pladserne i den endelige VM-bruttotrup for alvor er skudt i gang.

Sædvanen tro bliver truppen på dette tidspunkt af sæsonen sammensat af cremen af danske spillere fra Metal Ligaen, der skal agere sammen med en række udlandsproffer fra de stærkeste europæiske ligaer. Det betyder blandt andet, at målmand Frederik Dichow og de to tidligere NHL-spillere Joachim Blichfeld og Patrick Russell hentes ind fra den bedste svenske liga sammen med Nick Olesen, der i samme liga for nylig brillerede med et hattrick for sin klub Brynäs.

 

Metal Liga-topscoreren fra i fjor og årets danske spiller i sidste sæsons Metal Liga, Felix Scheel, vender hjem fra EHC Visp i Schweiz, hvor han har lavet hele 49 point i denne sæson, hvilket bringer ham op på sjettepladsen på topscorerlisten i den stærke næstbedste schweiziske række, Swiss League. Der kommer ligeledes spillere med adresse i Østrig, Tyskland og Sveriges næstbedste række med ind i truppen, som tæller mange spændende navne.

Der bliver høj og kvalitet og fuld skrue på isen i Rungsted og Rødovre.

 

Landsholdets General Manager Kim Pedersen ser frem til turneringen på dansk is.

 

“Februar-turneringen er første store skridt i forberedelsen frem mod VM i Finland og Letland senere på foråret. Både spillerne og staben bag holdet ved, at det er ved at være alvor i kampen om pladserne ved VM. Samtidig ved jeg, at holdet elsker at spille på hjemmebane, og at spillerne glæder sig helt vildt til at optræde i Rungsted og Rødovre. Det er altid med stor stolthed, at løvetrøjen bliver vist frem,” siger han.

 

Turneringen er 2023-udgaven af mange traditionsrige firenationers-turneringer på dansk is. De daterer sig helt tilbage til 70’ernes Pondus Cup, hvor Danmark var i “C-gruppen” og gerne havde besøg af nationer som Bulgarien, Jugoslavien og Ungarn. Små 50 år senere er vi altså et sted, hvor fire A-nationer mødes på dansk is og hvor Danmark siden 2003 har spillet blandt verdens bedste nationer.

 

Programmet for årets turnering ser således ud:
Billetterne købes på
https://shop.ishockey.dk/da/
Fredag 10.2:

Rungsted 19:00 DK-FRA

Rødovre 19:00 NOR-AUT

Lørdag 11.2 (finale og bronzekamp)

Rødovre 19:00 DK-

Rungsted 19:00: Kamp 2

 

Truppen ser således ud – den vedhæftede grafik kan frit benyttes.

Navn Klub Pos Født H V S
Frederik Emanuel Dichow Nissen Frölunda HC G 01-03-2001 195 87 R
George Sørensen Aalborg Pirates G 15-05-1995 178 82 L
William Rørth Rødovre Mighty Bulls G 20-02-1999 178 76 L
Anders Koch Aalborg Pirates D 02-10-1997 188 85 L
Anders Krogsgaard HC Innsbruck D 19-04-1996 0 0 R
Daniel Baastrup-Andersen Herlev Eagles D 23-06-1999 177 86 L
Jonas Brøndberg Kristianstads IK D 26-01-2001 194 92 L
Mads Larsen EHC Lustenau D 10-06-1995 180 82 R
Morten Jensen Rungsted Seier Capital D 01-03-1997 183 82 L
Nicolai H. Weichel Odense Bulldogs D 06-11-1997 185 89 L
Christian Wejse Fischtown Pinguins F 04-12-1998 186 92 R
Christopher Frederiksen Frederikshavn White Hawks F 06-10-1994 190 91 L
Felix Scheel EHC Visp F 01-09-1992 183 89 L
Joachim Blichfeld Växjö Lakers HC F 17-07-1998 187 90 R
Kristian Jensen Odense Bulldogs F 22-01-1996 186 96 L
Mathias From Herning Blue Fox F 16-12-1997 188 88 R
Matthias Martini Asperup Herlev Eagles F 30-03-1995 180 84 L
Mikkel Aagaard MoDo Hockey F 18-10-1995 184 85 L
Nick Olesen Brynäs IF F 14-11-1995 185 86 L
Niklas Andersen Fischtown Pinguins F 20-11-1997 180 86 L
Nikolaj Krag-Christensen SønderjyskE F 12-08-1998 191 91 L
Oliver Kjær Esbjerg Energy F 10-07-2000 187 90 L
Patrick Russell Linköping HC F 04-01-1993 186 93 R
Søren Nielsen Esbjerg Energy F 15-09-1996 183 77 L
 
 
Andreas Lilja Danmarks Ishockey Union Ass. Træner
Anne Mette  Stausholm Danmarks Ishockey Union Læge
Carsten Esmark Danmarks Ishockey Union Fysioterapeut
Esben Nedermark Danmarks Ishockey Union Holdleder
Heinz Ehlers Danmarks Ishockey Union Træner
Håkan Karlsson Danmarks Ishockey Union Materialemand
Jens Nielsen Danmarks Ishockey Union Ass. Træner
Martin Thimm AaB Ishockey/Aalborg Pirates Fysisk træner
Peter Hirsch Danmarks Ishockey Union Ass. Træner
Simon Nielsen Blue Fox Herning (DEN) Ass. Træner