for Danmarks vedkommende bliver gruppemodstanderne i Herning: Schweiz, Tjekkiet, USA, Tyskland, Norge, Kasakhstan og Ungarn.
”Vi synes, det er en rigtig spændende gruppe, der skal spille i Herning – med store og stolte ishockeynationer som bl.a. USA og ikke mindst de nykårede guld- og sølvvindere fra Tjekkiet og Schweiz. Det bliver samtidig også et glædeligt gensyn med vores naboer fra Tyskland og Norge, som havde masser af fans med til Herning i 2018 – og så får vi også fornøjelsen af at byde velkommen til Kasakhstan og Ungarn for første gang, som uden tvivl også vil gøre det her til en folkefest på tværs af nationer,” fortæller Ulrik Larsen, direktør for den danske organisation for VM2025.
Ved det seneste VM i Herning og København i 2018 var der på den gode side af 500.000 tilskuere – hvilket gjorde slutrunden den 8. mest besøgte nogensinde under IIHF. Og målet denne gang er også masser af fans på lægterne – forhåbentligt krydret med dansk succes på isen.
”Det er da ingen hemmelighed, at den store drøm for os alle vil være, at Danmark kan spille sig i en kvartfinale – det var meget tæt på senest i Herning, og man forventer virkelig et stort ishockeyhjerte, både blandt fans og spillere, at vi i fællesskab kan skrive endnu et flot kapitel i dansk ishockeys historie med deltagelse blandt verdens allerbedste nationer, ” er håbet fra Ulrik Larsen.
VM2025-organisationen har allerede etableret et vigtigt samarbejde med Herning Kommune samt Sport Event Denmark, der kender alt til store internationale sportsevents i Danmark. VisitHerning og MCH har styr på alt omkring overnatningsmuligheder – både med hoteller, sommerhuse, Bed & Breakfast og camping tæt på arenaen.
Billetsalget af dagsbilletter starter efter planen den 3. oktober hos Ticketmaster. Hvis man skynder sig, så er der stadig mulighed et par dage endnu til at købe billetter til ”Follow Team Denmark” – altså billetter til alle Danmarks 7 gruppekampe. Kort sagt – der vil være plads til ALLE til VM2025 i Herning. ”
Vi er meget taknemmelige og glade for vores fantastiske samarbejdspartnere – for uden deres engagement og tilstedeværelse, så ville det ikke være muligt at nå hele vejen rundt ved sådan en stor event, som et ishockey-VM er på dansk grund.
Det er samarbejdspartnere, vi kender fra 2018 – og som med deres ekspertise på de givne områder vil gøre det ypperste for de danske fans i Herning,” understreger VM2025- direktøren Ulrik Larsen.
VisitHerning – står for alt med overnatninger på hoteller, sommerhuse, B&B osv. – via OrgaNicer:
• https://www.visitherning.dk/herning/se-og-oplev/iihf-ishockey-vm-2025-gdk1135956
MCH – får igen skabt en hockey campingplads med festglade fans:
• https://www.mch.dk/oplevelser/mesterskaber-sport/iihf-ishockey-vm-2025
Ticketmaster – salg af billetter til alle nationer – dagsbilletter sælges formentlig fra den 3. oktober 2024:
• https://www.ticketmaster.dk/iihf2025
Sport Event Denmark – en ekspert i store sportsoplevelser i Danmark:
• https://www.sporteventdenmark.com/dk/