Danmarks Ishockey Union

PM: VM-forberedelser går for alvor i gang på mandag


Landstræner Janne Karlsson har sin første trup klar til træningslejren op til VM i Tyskland i maj.

Så er det istid igen for de rød-hvide løver, der nu for alvor går i gang med at forberede sig til de syv gruppekampe ved det kommende VM, der spilles i maj i Tyskland og Frankrig. For Danmarks vedkommende bliver det en tilbagevenden til den arena i Köln, der i 2010 bød på den første danske VM-kvartfinale nogensinde.

Den anden kom i fjor i Moskva, hvor Janne Karlssons mandskab først måtte lade livet mod et meget stærkt finsk mandskab.

Mandag samles landsholdet for første gang op mod VM 2017, og det sker i Odense, hvor Janne Karlsson og hans stab rundt omkring holdet skal bruge den første uge på træningsisen og forberedelser op til kampen mod Slovakiet torsdag 6. april, der også spilles i den fynske hovedstad. To dage senere mødes de to nationer i Aalborg. Danmark følger op med kampe i Finland og Schweiz og hjemme mod Norge (20. april i Vojens, 22. april i Rungsted) senere i forberedelserne.

De rød-hvide ruller frem et par daglige træningspas, og sammenligner man med tidligere trupper så tidligt i VM-forløbet, er det en flok meget stærke spillere, Janne Karlsson har til rådighed.

Eksempelvis de tidligere NHL-spillere Peter Regin og Oliver Lauridsen, der nu begge spiller i KHL for Jokerit Helsinki, og de seneste sæsoners VM-målmand Sebastian Dahm, der har spillet en strålende sæson i Graz i Østrig. Også kaptajn Morten Green med 303 landskampe på cv’et er med fra start.

Derudover har Karlsson mange folk med stor VM-rutine at gøre godt med, og som ligaerne rundt i Europa afsluttes, vil den flok blive endnu større. Sportschef i Danmarks Ishockey Union, Jesper Duus, glæder sig til at se A-landsholdet komme i sving med forberedelserne.

– Der er nogle rigtig interessante navne med i truppen, hvilket nok er lidt usædvanligt for tidspunktet på året. Det er bare inspirerende og giver formentlig træneren mulighed for at indøve lidt ekstra detaljer tidligt i forløbet. Der skal nok blive god kamp om pladserne i den endelige trup, siger Jesper Duus, der får sin VM-debut som sportschef senere på året i Köln.

Sideløbende med A-landsholdet følger han både U18-landsholdets og kvindelandsholdets fremfærd ved deres respektive VM-turneringer helt tæt.

Truppen ser således ud:

P Name DOB H W Shoots Club Team
GK Simon Nielsen 27-10-1986 188 81 L Herning Blue Fox (DEN)
GK Sebastian Dahm 28-02-1987 182 80 L Graz 99ers (AUT)
GK George Sørensen 15-05-1995 178 80 L Almtuna (SWE)
D Jesper Jensen 30-07-1991 183 82 L Jokerit (FIN)
D Oliver Lauridsen 23-04-1989 197 108 L Jokerit (FIN)
D Daniel Nielsen 31-10-1980 182 85 R Herning Blue Fox (DEN)
D Oliver Gatz 06-10-1998 186 92 L Herning Blue Fox (DEN)
D Mathias Røndbjerg 21-01-1997 185 79 L Rungsted Seier Capital (DEN)
D Nicolai Weichel 06-11-1997 185 90 L Rungsted Seier Capital (DEN)
D Nicholas B. Jensen 08-04-1989 189 102 L Rungsted Seier Capital (DEN)
D Mads Larsen 10-06-1995 180 82 R AIK Stockholm (SWE)
D Lasse Bo Knudsen 21-05-1996 180 87 L Aalborg Pirates (DEN)
F Peter Regin 16-04-1986 187 90 L Jokerit (FIN)
F Nicolai Meyer 21-03-1993 183 82 L Tingsryd (SWE)
F Morten Green 19-03-1981 182 88 L Rungsted Seier Capital (DEN)
F Mikael Christensen 08-08-1991 182 84 L Rungsted Seier Capital (DEN)
F Morten Madsen 16-01-1987 190 95 L Karlskrona (SWE)
F Steffen Klarskov 12-03-1991 178 83 L Herning Blue Fox (DEN)
F Kristian Jensen 22-01-1996 186 98 L SønderjyskE (DEN)
F Julian Jacobsen 11-04-1987 184 87 L Aalborg Pirates (DEN)
F Mikkel Højbjerg 14-07-1993 182 80 L Aalborg Pirates (DEN)
F William Boysen 25-05-1997 185 83 R Rungsted Seier Capital (DEN)
F Martin Højbjerg 14-07-1993 182 83 R Aalborg Pirates (DEN)
F Nikolaj Krag-Christensen 12-08-1988 191 91 L Rögle (SWE)
 

Headcoach: Jan Karlsson

Ass. Coach: Tomas Jonsson

Ass. Coach: Theis Møller

 

 

Equipment: Ole Dahlmann

Physio: Jakob Brøndbjerg