En godkendt træningskamp hvor vi vinder 10-0 (3-0, 2-0 og 5-0). Sådan lyder landstræner Bjørn Peters’ konklusion efter testkampen op mod VM mod Australien.

 – Vi var spildominerende fra start og satte et flot mål ind ved 1-0 efter 59 sekunder. Vi fik øvet vores presspil på hele banen og vi kunne holde Australierne i egen zone i lange perioder, lyder det fra Peters i Polen.

Danmark kunne notere seks forskellige målscorere.  Mille Sørensen med hattrick, Julie Oksbjerg (2) og  Signe Sass, Lilli Pearl Friis-Hansen, Julie Henriksen, Kristine Melberg  og Emma Aller med hver en scoring.

– Især 3. periode var godkendt, hvor vi lavede nogle rigtig flotte mål efter godt sammenspil, hvor vi fik spillet hinanden rigtig farlige. Alle spillere fik spilletid og gjorde en god en god indsats. Powerplayet begyndte også at virke godt og ser positivt ud i forhold til turneringen som starter på lørdag.

 – Vi spillede til tider med alt for høj risiko, når vi lagde pres på modstanderen og det kan koste mål når modstanden bliver bedre længere fremme i turneringen, så det skal vi have rettet til de næste kampe, lød det fra Bjørn Peters.

VM-premiere for danskerne mod Storbritannien lørdag klokken 13.