Landets U16-spillere får igen mulighed for at deltage i DIU’s opstartscamp, der afvikles 27.-30. juli 2021 i Herning. Det er et tilbud til spillere født i årgang 2006. Du har dermed som spiller mulighed for at få den bedst tænkelige start på den kommende sæson. Sammen med danske ungdomslandsholdsspillere på U17- og U18-holdet kan du i fire dage træne, spille og leve som en landsholdsspiller.

Informationer om program og Covid-19-retningslinjer udsendes til deltagerne efter tilmeldingsfristens udløb.

Læs mere om campen i invitationen, hvor der også står information om tilmelding.

Tilmelding skal ske senest torsdag d. 17. juni 2021 kl. 14.00. Bemærk der er et begrænset antal pladser (6 målmænd, 12 backs og 18 forwards), og tilmeldingen er efter først til mølle-princippet.