Hele 75 trænere og aktører fra det danske ishockeymiljø var i aftes med på et spændende webinar med landstræner Heinz Ehlers. Her tog Ehlers imod seerne med et foredrag under emnet “den moderne landsholdsspiller”.

Landstræneren fortalte om, hvilke styrker han kigger efter hos de danske ishockeyspillere, når han skal udtage sine landshold og illustrerede med videoklip eksempler på, hvordan man stærkest muligt agerer som landsholdsspiller.

Det var yderst særdeles og lærerigt at komme med ind i Heinz Ehlers’ tankesæt, der blandt andet havde fokus på uddannelsen af backs, fysisk tilstand, fysik og evnen til forstå spillet og holde fast i pucken.

Heinz Ehlers har i modsætning til sidste sæson fuld dedikation til jobbet som landstræner, og det betyder, at han kommer rundt til de danske klubber, så snart det er muligt – og det er altid muligt at kontakte landstræneren for gode råd og input til udvikling hjemme i klubberne.

En stærk og succesfuld aften, der følges op i næste uge, hvor Martin Thimm, landsholdets fysiske træner, tager imod.