Det danske U16-landshold var for anden dag på stribe ilde ude i Meribel.

Efter 2-8 mod Letland på førstedagen, tabte de unge danskere i dag med samme cifre mod værterne.

Efter en jævnbyrdig første periode gik det helt galt i midtperioden, hvor franskmændene scorede fem mål på et kvarter og dermed gik fra 1-0 til 6-0.

Derefter reducerede Danmark ved Tobias Svensson, men franskmændene scorede igen to gange, inden Danmark fik reduceret til 2-8 ved Malte Kej.

Thomas Madsens tropper skal nu forsøge at revanchere sig i morgendagens kamp mod Norge, der samtidig er den sidste i turneringen.