Verdensmestrene på besøg

Ishockeylandsholdet får ærefuldt besøg i Rungsted og Rødovre i de kommende dage. Landstræner Janne Karlsson har fået sin bruttotrup klar til den kommende uges samling op mod VM

Det danske ishockeylandshold fortsætter forberedelserne frem mod VM på hjemmebane med to landskampe mod de forsvarende verdensmestre fra Sverige.

Efter to kampe i Frankrig, der bød på to nederlag, men et par godkendte indsatser af et ungt, dansk mandskab, gælder det nu verdensmestrene fra Sverige.

Svenskerne kommer med et mandskab baseret på spillerne fra de europæiske ligaer – tilsat unge Lias Andersson, der er fløjet ind fra New York Rangers.

Der spilles torsdag i Bitcoin Arena i Rungsted og lørdag aften i Rødovre Skøjte Arena, og i forhold til de to kampe i den forgangne uge i Frankrig, får landstræner Janne Karlsson fyldt ekstra brændstof på i form af tung landsholdsrutine.

Blandt andre kommer Oliver Lauridsen til fra Helsinki, mens Jesper Jensen Aabo og Peter Regin, der begge sad over i kampene i Frankrig, også træder ind på isen i kampene mod Sverige.  I alt har Janne Karlsson 27 spillere i sin bruttotrup, og der kan blive tale om, at nogle af spillerne stiller op i en af kampene.

– Vi kender gamet frem mod VM. Det er et puslespil, hvor vi stille og roligt bygger på – ligesom alle andre nationer i øvrigt gør. Vi skal levere bedst mulige indsats med det mandskab, vi har til rådighed. Til kampene mod Sverige glæder jeg mig over, at vi spiller med mere rutine, siger landstræner Janne Karlsson, der naturligvis gerne vil drille sine landsmænd.

Kampene mod Sverige er altid specielle for Karlsson.

– Det er klart. Jeg kender mange af spillerne og lederne fra min tid deroppe som træner. Det glæder mig at se, at Lias Andersson er med. Han løb rundt som lille knægt i omklædningsrummet, da jeg spillede og trænede i Frölunda med hans far, Niklas, griner landstræneren.

Det danske hold samles i dag i Rødovre og træner frem mod Sverigeskampene.

Team Roster, Denmark

Denmark vs. Sweden

P No Name DOB H W S Club Team
GK 32 Sebastian Dahm 28-02-1987 182 80 L Iserlohn (GER)
GK 35 Thomas Lillie 11-03-1996 182 83 L Frederikshavn (DEN)
GK 39 George Sørensen 15-05-1995 175 84 L Södertälje (SWE)
D 6 Stefan Lassen 01-11-1985 190 90 L Pelicans (FIN)
D 15 Matias Lassen 15-03-1996 182 82 L Malmö Redhawks (SWE)
D 25 Oliver Lauridsen 24-03-1989 197 108 L Jokerit (KHL)
D 28 Emil Kristensen 20-09-1992 184 81 R KooKoo (FIN)
D 36 Philip Larsen 07-12-1989 184 81 R Salavat Yulaev Ufa (KHL)
D 41 Jesper Jensen Aabo 30-07-1991 183 82 L Jokerit (KHL)
D 47 Oliver Larsen 25-12-1995 190 94 R Leksand/Pantern (SWE)
D 48 Nicolas B. Jensen 08-04-1989 189 102 L Bremerhaven (GER)
D 74 Martin Larsen 20-09-1994 190 96 R Odense Bulldogs (DEN)
F 11 Patrick Bjorkstrand 01-07-1992 184 87 L Nürnberg Ice Tigers (DEL)
F 14 Kristoffer Lauridsen 14-02-1994 181 83 L Frederikshavn (DEN)
F 16 Matthias Asperup 03-03-1995 182 80 L Rødovre Mighty Bulls (DEN)
F 17 Nicklas Jensen 06-03-1993 191 92 L Jokerit (KHL)
F 19 Steffen Klarskov 12-03-1991 178 83 L Rødovre Mighty Bulls (DEN)
F 20 Nick Olesen 14-11-1995 185 84 L Frederikshavn (DEN)
F 26 Kristian Jensen 22-01-1996 186 98 L Frederikshavn (DEN)
F 29 Morten Madsen 16-01-1987 189 95 L Karlskrona HK (SWE)
F 38 Morten Poulsen 09-09-1988 184 84 L HC Innsbruck (AUT)
F 40 Jesper Jensen 05-02-1987 183 80 L Brynäs (SWE)
F 44 Søren Nielsen 15-09-1996 183 80 L Odense Bulldogs (DEN)
F 53 Thomas Spelling 09-02-1993 186 80 R Sønderjyske (DEN)
F 81 Mads Eller 25-06-1995 186 93 L Rødovre Mighty Bulls (DEN)
F 93 Peter Regin 16-04-1986 187 90 L Jokerit (KHL)
Jan Karlsson Cheftræner
Heinz Ehlers Assisterende træner
Tomas Jonsson Assisterende træner
Theis Møller Assisterende træner
Esben Nedermark Team Manager
Carsten Esmark Fysioterapeut
Henrik Ømark Læge