På lørdag holdes det traditionelle Faceoff-seminar i Odense, hvor trænerne fra U15 og opad er inviteret til en dag i ishockeyens tegn. Tilmeldingsfrist var mandag 6. august.

Udover den glædelige mulighed for igen at have korridorsnakke på tværs af klubberne, så har vi atter
sammensat et program med fokus på spilleruddannelse.

Udover indlæg fra landstrænerne, kan vi i år lade os inspirere af:

Torben Hansen ph. d., fortæller om, hvordan vi kan arbejde med indlæring af teknik og spil i dagligdagen.

Torben evner på en dygtig måde at koble teori og praksis. Derfor skal I huske træningstøj, fordi en del af oplægget kræver høj grad af bevægelse.

Jeppe Foged Vigh-Larsen ph. d.-studerende, fortæller om sine delkonklusioner på baggrund af et stort og omfattende studie af fysiske test i dansk ishockey.

Desuden er de forskellige landstrænere til stede og giver deres besyv med på dagen.