De danske ungdomslandshold skulle i de kommende dage have udvekslet kamptræning med de norske landshold i flere aldersgrupper.

Men grundet de nye restriktioner i Norge er der kommet en række aflysninger og flytninger af kampe og turneringer.

  • U18-landsholdet hos herrerne skulle have været i Gjøvik for at spille firenationersturnering. Den er aflyst og i stedet flytter holdet til Herning i træningslejr, hvor der spilles et par “lokale træningskampe”.
  • Her overtager de hotelplads med mere for de norske U18-kvinder, der skulle have spillet mod Danmarks U18-kvinder. Det danske U18-landshold for kvinder forbliver i Herning, hvor de i stedet for kampe mod Norge spiller “lokale træningskampe”.
  • U16-landsholdet skulle have spillet firenationers-turnering i Frederikshavn mod Norge, Letland og Frankrig. Den turnering bliver i stedet en trenationers-turnering, der måske suppleres op med et klubhold fra Sverige.
  • Kvindelandsholdets samling – intern træningslejr – fortsætter som uændret i Rødovre.